Vi tilbyder
Vi tilbyder undervisning til alle udenlandske statsborgere over 18 år, der har opholdstilladelse og et dansk cpr-nummer.
Vores undervisning varetages af professionelle undervisere, der er særligt uddannet til at undervise voksne i dansk som andetsprog. Herudover lægger vi vægt på pædagogisk udvikling og efteruddannelse.
Et hold er typisk 10-15 kursister, så du får meget taletid på holdet.
Vores undervisning:
- har fokus på din sproglige udvikling i både tale og skrift
- gør dig klar til modultest og til danskprøverne, Prøve i Dansk 1, 2 eller 3
- er både baseret på bøger, filmklip og på brug af IT
- foregår i et trygt og rart læringsmiljø
- gør det nemmere for dig at bo i Danmark.
Udover ordinær danskuddannelse tilbyder vi også skræddersyede forløb og FVU.