Vil du gå til FVU?

FVU er et gratis tilbud for alle over 25 år.

Sprogcenter Furesø har både FVU læsning og FVU matematik. FVU Læsning er et tilbud til dig, som gerne vil blive bedre til at læse, skrive og stave på dansk. På FVU matematik arbejder du med hverdags-matematik og lærer ord, der handler om mål, tal og redskaber.

På FVU kan du blive bedre til at:
• læse avisen, en god bog eller undertekster på dansk TV
• skrive e-mails, sms’er eller Facebook-opslag
• skrive ansøgninger og bruge internettet.

Hvis du gerne vil starte på FVU, kan du ringe til os på tlf.: 7235 5050 eller sende en mail på sprogcenter@furesoe.dk.

Et FVU forløb er mellem 40 og 80 lektioner.

Før du kan starte på FVU
Du skal allerede kunne tale og skrive lidt dansk, før du starter på FVU.

For at starte på trin 1, skal du have dansksproglige kompetencer svarende til Prøve i dansk 1, modul 2.5 eller modul 3.4. På trin Start skal du have kompetencer svarende til modul 1.5, 2.4 eller 3.3. Ring til skolen, hvis du er i tvivl om dit dansk-niveau.

Før du kan starte på FVU, skal du til dansk-test og en samtale på sprogskolen. Efter test og samtale får du at vide hvilket trin, du skal starte på.

FVU Start: Forberedelse til trin 1. Vi har fokus på mundtlighed, ordkendskab og let læsning og skrivning.
FVU trin 1: Ordstavning af lette ord. Læse og skrive kortere tekster. Læsning og skrivning i hverdagen.
FVU trin 2: Ordstavning af svære ord. Læse og skrive længere tekster. Mere læsning og skrivning i hverdagen.
FVU trin 3: Du lærer om grammatik og forskellige slags tekster, fx aviser og bøger. Din viden om grammatik og forskellige tekster bruger du til at skrive, stave og læse.
FVU trin 4: Her arbejder vi især med skriftlig dansk. Du bliver bedre til at skrive, så du kan bruge det i dit job, din uddannelse og fritid.

Den afsluttende prøve efter trin 4 svarer til 9. klasse i dansk, og den giver adgang til uddannelse på fx erhvervsskoler og SOSU-uddannelse.

Prøver

Prøverne følger reglerne i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser. Der afholdes prøve ved afslutningen af hvert FVU-forløb a 80 lektioner. Du tilmeldes i samarbejde med din lærer. Selvstuderende kan tilmeldes, hvis de via en screening vurderes at have det påkrævede niveau.

Billedelegitimation

Du skal huske at medbringe legitimation til Trin-prøverne. På Sprogcenter Furesø bruger vi (både til Danskprøver og FVUprøver) de retningslinjer for legitimation, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration har udarbejdet. F.eks. kan du legitimere dig med pas, opholdskort eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i Danmark eller pas, identitetskort eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i et andet EU-/EØS medlemsland. Pas fra lande uden for EU/EØS skal have indsat opholds-eller visumsticker fra et schengenland.

 

Kontakt

Sprogcenter

Hvedemarken 3
3520 Farum
Tlf.: 7235 5050
E-mail: sprogcenter@furesoe.dk

Åbent for personlig og telefonisk henvendelse:
Mandag til onsdag kl. 9.00-12.00 og 13-15.00
Torsdag kl. 9.00-12.00 og 13-18:00
Fredag kl. 9.00-13.00

Kontoret er lukket mellem 12.00-13.00 mandag-torsdag

Del: