Medborgerskabsprøven
Medborgerskabsprøven - for dig, der søger permanent opholdstilladelse Prøvetilmeldingen for 2025 åbner til januar.
Info om Medborgerskabsprøven
Hvis du ansøger om permanent opholdstilladelse, skal du opfylde to ud af fire supplerende betingelser. Man kan opfylde en af disse betingelser ved at bestå Medborgerskabsprøven.
Prøven aflægges på papir. Medbring blyant og/eller kuglepen.
Næste Medborgerskabsprøve | 27. november 2024 |
Tilmelding senest | 23. oktober 2024 |
Gebyr ved tilmelding |
874 kr. |
Tilmelding til Medborgerskabsprøven
Du kan tilmelde dig prøven her på vores hjemmeside (se lidt længere nede) via en pc eller ved personlig henvendelse på sprogcentret.
Betaling
Ministeriet har i 2019 fastsat et gebyr for deltagelse i indfødsrets- eller medborgerskabsprøven. Der skal betales med MobilePay: 84 39 12 ved online tilmelding, men der kan også betales kontant ved personlig henvendelse.
Husk billedlegitimation
For at kunne deltage i prøven skal du ved indgangen til prøvelokalet vise gyldig billedlegitimation.
Gyldig legitimation ved vidensprøverne er:
- Opholdskort, fremmedpas eller konventionspas udstedt af en offentlig myndighed i Danmark
- Pas eller identitetskort udstedt af en offentlig myndighed i et andet EU-/EØS-medlemsland eller i Schweiz
- Pas, som er udstedt af en offentlig myndighed i et andet land end oplistet ovenfor, og hvori der er isat en opholdssticker.
Kørekort er ikke længere gyldig legitimation ved vidensprøverne.
Prøve på særlige vilkår
Kontakt os, hvis du har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse (f.eks. ordblindhed, PTSD mm.). Der kan være mulighed for at bevilge særlige vilkår ved prøven.